Landsforeningen for Arm/Bendefekte og AMC

Nyhedsbrev



Referat af Skitur 2016, Willingen, Tyskland

Turen gik denne gang til Willingen, Tyskland. Vores unge mennesker har selv været med til at skrive/lave referatet.

Torsdag mødtes vi alle hos Christian i Lystrup, hvor vi fik pizza, og hyggede. Nogle sov i campingvogn, mens andre sov indenfor. Vi skulle alle tidligt i seng, fordi vækkeuret ringede allerede kl. 4:30.

Fredag morgen kørte bussen fra Lystrup kl. 5:00 – hvor vi først var nede og hente friske rundstykker til turen. Herfra gik turen sydpå – og der var ro og meget stille i bussen de første mange timer. Omkring kl. 8 blev der smurt rundstykker til alle, og så vågnede bussen ellers op. Da vi nåede grænsen, blev alle telefoner og ipad’s samlet ind uden de store problemer, og herefter begyndte snakken for alvor. Der blev spillet kort i bussen og hyggesnakket. Christian og Louise havde planlagt en Quiz til bussen, og en lille navneleg. Da vi ankom til Willingen, blev alle fordelt i deres hytter – og der blev lavet pasta og kødsovs til aftensmad. Herefter var der hygge med kort og en masse snak.

Lørdag stod alle tidligt op, og morgenmaden blev serveret kl. 7:30 hvorefter turen gik ud til skisportsstedet, hvor der blev lejet ski og støvler. Der var dog lidt problemer med at få liftkort til alle, hvilket betød at der var lidt ventetid, men da problemet endeligt blev løst blev der stået på ski og kælket til den helt store guldmedalje. Vi kørte hjem fra skisportsstedet omkring kl. 16 – vi fik lavet noget aftensmad, hvorefter turen gik til det store Badeland, hvor der var en masse rutsjebaner, og udendørssvømning. Her var vi i godt 2,5 time. Efter badeturen gik vi tilbage til hytterne, hvor der ikke gik lang tid før alle ville seng, da folk var trætte.

Søndag stod vi alle igen tidligt op, for at køre ud til skisportsstedet, så vi kunne få så mange timer så muligt for ski og kælk. Frokosten foregik i bussen, og da den var indtaget var det igen på med skiene, og ud i sneen. Kl. 16, ville folk gerne hjem og slappe af, aftensmaden blev indtaget, bestående af hotdogs. Efter maden gik turen igen i badeland, 3 timers tid, med sjov og ballade.

Mandag var alle klar ved bussen kl. 8:30 – og da klokken var 9, var bussen pakket og klar til at køre mod Danmark igen. Frokosten i bussen bestod af burgere fra Burger King J Først herefter begyndte folk i bussen af vågne. Da vi ramte grænsen, blev telefoner og ipad’s givet tilbage – og da klokken var 17:15 ca. ramte vi første stop ved Kolding – hvorefter bussen fortsatte mod Lystrup – og ramte der ca. kl. 19:15.

Vi takker for en fantastisk tur, samt godt selskab – og glæder os allerede nu til næste skitur! 

En særlig tak skal der lyde til Lions Lystrup og Marie & Svend A Sønderups Fond for at være med at til gøre denne skitur mulig.

Derudover skal der lyde en tak til Dit Busselskab V./Peter Karlson & Gitte Jul, som altid stiller en god bus og chauffør til rådighed, når vi skal afsted, og IGO-Post for at lave fede tæpper til os.

På Gensyn – Christian og Louise 


Nyhedsbrev Marts 2016

Nyt fra Landsforeningen for arm/bendefekte og AMC 

Kære alle, 

vedhæftet er der invitation til årets sommerlejr i Tisvildeleje i uge 28. Overhold venligst tilmeldings- og betalingsfristerne, tilmelding sker pr. e-mail. 

Og så er det blevet tid til at betale kontingent for 2016. Igen i år er kontingentet 250 kr. pr. medlem og dennes familie. Ved skilsmissefamilier er der kun 1 kontingent, men sekretæren kan sagtens have 2 adresser og e-mail-adresser i kartoteket, så sig til, hvis I har brug for at få registreret dette. 

250 kr. indbetales senest den 15. april på konto 

1551 4464094504 

Opret en automatisk årlig overførsel, så behøver I ikke huske på det  

- og nej, mobile pay fungerer ikke! 

 

Hvis I har betalt allerede, så se bort fra denne opkrævning. 

Der har lige været afholdt skitur for en masse glade børn – de af jer, som ikke følger med på facebook, får billeder på et senere tidspunkt. 

God påske fra sekretricen!


Nyhedsbrev december 2015

Landsforeningen for arm/bendefekte og AMC c/o Thorsvej 7, 4180 Sorø tlf: 93 93 43 33 e-mail: armdefekt@gmail.com 

 

Nyt fra Landsforeningen for arm/bendefekte og AMC 

Kære medlemmer, 

lidt nyt fra foreningen her op til jul og nytår. Siden sidst har der været hyggelig teenager-weekend i København: 

Weekenden den 27. november til den 29. november 2015 blev der holdt teenageweekend i København. Vi var Celine, Laura, Kevin og Asger (Patricia og Majbritt). Laura havde taget bussen hele vejen fra Esbjerg, alene :-). 

Vi skulle have været to mere, men de var desværre nødt til at melde afbud i sidste øjeblik. Vi mødtes hos Majbritt fredag aften. Laura blev hentet på Valby Station af Patricia og Kevin. Fredag aften hyggede vi med snak og kortspil. Lørdag tog vi ind for at se det Kongelige Teaters værksteder, hvor Patricia arbejder. Det var STORE maskiner i STORE haller og mange spændende rekvisitter. Vi så blandt andet en sav, der kunne save hvad som helst ud i 3D ud fra en almindelig træblok. Frokosten fik vi på Fisketorvet, hvor der også blev kikket lidt i butikker. Derefter stod den på strøgtur, og da turen i et kæmpe pariserhjul på Gammeltorv/Nytorv var overstået, gik vi i Tivoli. Tivoli var smukt pyntet op, og flere af forlystelserne blev prøvet. Aftensmaden skulle vi have haft på Jensens Bøfhus, men de havde ikke plads til os på Axeltorv (og heller ikke andre steder i byen, fik vi at vide......) Øv! Vi måtte så nøjes med at gå på pizzaria og spise pizza hjemme i køkkenet. Ikke lige så spændende som at komme på Jensens Bøfhus. 

Søndag morgen skulle alle hjem igen. Tak for en hyggelig weekend :-)  

 

______________________

Et af foreningens medlemmer, Karem Breumsø fra Esbjerg, fik i efteråret denne pris: 

Og mon ikke vi alle, både medlemmer og pårørende, ser muligheder fremfor begrænsninger i livet med et handicap? 

___________________________________

Kommende arrangementer: 

Næste bestyrelsesmøde: holdes 29.-30. januar, input og bemærkninger modtages gerne på armdefekt@gmail.com 

Skitur 2016: er booket op med glade børn og unge, turen går til Tyskland i begyndelsen af marts. 

Medlemsdage: afholdes 13. marts i Øst, 16. eller 17. april i Vest, sæt X i kalenderen! 

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer og pårørende en god jul og et godt 2016

– vi ses rundt omkring!