Landsforeningen for Arm/Bendefekte og AMC

nyhedsberv maj 2018

Nyt fra Landsforeningen for arm/bendefekte og AMC Kære alle medlemmer, her lidt nyt fra bestyrelsen i Landsforeningen. Læs venligst OBS’et til sidst, det er vigtigt! Den 21. april afholdt foreningen medlemsdag og årsmøde på Nyborg fritidscenter, og det var en rigtig hyggelig dag. 49 deltagere spiste brunch og hyggede, inden vi fik besøg af Marie, ”pigen med glasknoglerne”, og hun havde en meget livsbekræftende fortælling om sit liv, som hun på trods af MANGE forhindringer er godt i gang med. Så fik vi besøg af Landsholdssvømmer Jonas Larsen med kæreste Louise og Celia, Camilla og Peter fra Parasport Talentholdet. De tre sidstnævnte dyrker deres svømning i almindelige svømmeklubber, og efter et oplæg om, hvad Parasport Danmark tilbyde, gik de i gang med at lege med alle børn og unge deltagere, og de nød at få muligheden for at inspirere og motivere andre til at komme i gang med idræt. De syntes alle, at det var en ”supergod dag, og megarart” at kunne vise andre, hvor mange gode venskaber, man kan få med sin idræt. Imens blev der holdt årsmøde (se vedhæftet referat, formandsberetning og regnskaber), med beretning, regnskabsfremlæggelse og valg til bestyrelsen. Alle de genopstillede blev genvalgt, ny som suppleant er Maria Lihn, som selv har defekt. Så lige nu, vistnok for første gang, er der overvægt af personer med defekter/AMC i bestyrelsen, og det er rigtig flot. For det er jer, der ved, hvordan I gerne vil bruge foreningen. Punktet eventuelt tog i år længst tid, for der var masser af spørgsmål og gode ideer fra de fremmødte, som bestyrelsen tager med på kommende møde. Og så sluttede dagen af med sjov og ballade i svømmehallen, og for nogles vedkommende med nærende fastfood ved siden af motorvejen til slut. Den 25.-26. maj holder bestyrelsen konstituerende møde, i Middelfart, I er altid velkomne til at skrive ind med forslag m.m., til armdefekt@gmail.com Og så venter sommerlejren i uge 28 forude!!! I skrivende stund er der 17 familier tilmeldt, og der er vist nogle nye medlemmer, som kommer på besøg en af dagen i ugen, så det bliver sjovt. Så kommer efteråret med børneweekend, teenageweekend og efterårslejr, men mere om det senere. Husk at læse vedhæftede. Så skal jeg minde om, at vi af og til offentliggør fotos fra diverse arrangementer, de lægges også ofte på facebook, og med mindre man selv skriver til bestyrelsen, at man IKKE ønsker Landsforeningen for arm/bendefekte og AMC c/o Thorsvej 7, 4180 Sorø tlf: 93 93 43 33 e-mail: armdefekt@gmail.com fotos af sig eller sit barn offentliggjort, så betragter bestyrelsen det som accept af offentliggørelse. Og til sidst en OBS: dette er det sidste nyhedsbrev, som udsendes på denne måde. Fremover udsendes al information fra bestyrelsen til medlemmerne via det nye administrations-system (Klubmodul) – så hvis man ikke har meldt sig ind, får man ikke informationerne. Har I endnu ikke registreret jeres medlemskab, kan I gøre det lige her: https://armbendefekteamc.klub-modul.dk/cms/ProfileMaintainEnrollment.aspx?TeamID=1


sommerlejer 2017

Referat sommerlejr uge 28 2017

Af Michelle Olsen, mor til Thorbjørn 2 år, hånddysmeli højre hånd

Første gang på sommerlejr

_______________________________________________________________________________________

 

Som nybagte forældre til et barn med dysmeli står man ofte med mange spørgsmål - Kommer han til at kravle, når han mangler en hånd? Kan han skrælle en gulerod, når vi er i køkkenet? Og kan han spille håndbold med de andre børn?
Det er svært at finde nogen og vende disse tanker med, for ligegyldigt hvor meget folk omkring én prøver at hjælpe og forstå, har de ikke selv prøvet det.
Det var derfor rigtig fint for os som forældre at komme med på sommerlejren og møde andre i samme båd, og få snakket om løst og fast. Som mor var det også rigtig godt at se de ældre børn på lejren, og se hvor godt de klarer alting.

Sommerlejren blev afholdt på Sankt Helene i Tisvilde, som den er blevet gjort i mange år. På ankomstdagen havde vi fællesspisning og efterfølgende infomøde, hvor vi blev informeret om lejren, program osv. Vi havde også en fællesrunde, hvor vi helt kort fortalte hvem vi var og hvorfor vi var på lejren. I år var vi 18 familier, og der var børn i alderen fra 0-17 år.
I løbet af ugen har vi blandt andet haft aktiviteter som fælles bankospil, petanque turnering og vi var på Bakken en hel dag. Børnene stortrivedes. Og alle aftener har vi tændt bål og bagt snobrød/pandekager. Efter de yngre børn på lejren var gået til ro, har der været god mulighed for at udveksle erfaringer med de andre forældre og snakke om, hvad man ellers havde på hjerte.
Både de yngre børn og teenagerne har virkelig hygget sig med hinanden. Alle er kommet godt ud af det sammen, og har hjulpet hinanden ved behov. Børnene får så meget ud af at være der. Vores dreng på snart 3 snakker ofte om ting vi gjorde på sommerlejren og om de andre børn, der også var "født så'n" som han siger.
I den anledning vil jeg godt takke alle på lejren for, at vi er blevet taget så godt imod. Vi har følt os velkommen fra første sekund, og vi glæder os allerede til sommerlejren 2018.
Jeg kan kun opfordre andre familier til at deltage. Det er virkelig givende for både børn og voksne.